Forside Produkter Kontakt Fotos af LED installationer Samhandelsbetingelser Downloads

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

 

1. Generelt

1.1
 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer mellem LEDpartner (herefter ”Leverandøren”) og køber (herefter ”Køber”), med mindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne eller følger af ufravigelig lovgivning.



2. Priser

2.1
 Alle priser er i danske kroner og ekskl. moms. Enhver vare sælges til gældende listepris. Priser kan ændres uden forudgående varsel.

2.2
 
Ved ordrer under kr. 800 ekskl. moms - der afgives på anden måde end via webshop - opkræves Køber et ekspeditionsgebyr på kr. 80 ekskl. moms.

2.3
 
Ved ordrer fakturerer Leverandøren for fragt i henhold til gældende takster.

2.4
 
Leverandøren er berettiget til at regulere de i afsnit 2.2 fastsætte ordregrænser og takster uden varsel til Kunden.

2.5
 Ved levering til udlandet fakturerer Leverandøren for fragt i henhold til gældende takster. 



3. Betaling

3.1
  Købers betaling forfalder 8 dage fra leveringsdag/godkendt afleveringsforretning, med mindre andet følger af fakturaen. Såfremt sidste rettidig betalingsdag ikke fremgår af fakturaen, skal Købers betaling ske kontant ved levering.

3.2
 Betaling skal ske netto kontant til det af Leverandøren anviste betalingssted. 


3.3
 Såfremt Købers betaling sker efter forfaldsdag, er Leverandøren berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende skyld i henhold til renteloven med 1 % pr. påbegyndt måned, indtil gælden samt eventuelle rykkergebyrer er betalt.

3.4
 
Købers indbetalinger afskrives først på tilskrevne forfaldne renter og omkostninger, derefter på gælden.

3.5
 
Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på Leverandøren, som ikke er skriftligt anerkendt af Leverandøren, og Køber har ikke ret til at tilbageholde købesummen eller en del heraf på grund af modfordringer af nogen art.

3.6
 Såfremt levering udskydes på grund af Købers forhold, er Køber forpligtet til at betale Leverandøren som var leveringen sket til aftalt tid. Leverandøren kan ved skriftlig meddelelse til Køber vælge at frafalde denne ret.



4. Levering

4.1
 Levering kan ske til adresser i Danmark. Levering kan ikke ske til Færøerne og Grønland.

4.2
 
Levering sker ex works for Købers regning og risiko, og udgifterne medtages på Købers faktura.

4.3
 
Leveringstiden fastsættes af Leverandøren.

4.4
 Leverandøren er ikke ansvarlig for forsinkelse, der opstår som følge af forsinkelse hos Leverandørens underleverandører. 


4.5
 Leverandørens forsinkelse med en mindre del af leverancen eller forsinkelse ved levering af tilbehør, giver ikke Køber ret til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor Leverandøren.

4.6
 Leverandøren er ikke ansvarlig for forsinkelse, der skyldes ekstraordinære forhold, hvis indtræden Leverandøren ikke havde mulighed for at kontrollere på tidspunktet for aftalens indgåelse. Ekstraordinære omstændigheder omfatter, men er ikke begrænset til følgende forhold: Arbejdskonflikt, brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft, samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller andre ekstraordinære omstændigheder i øvrigt. 


4.7
 Leverandøren er i en situation som beskrevet i afsnit 4.6 berettiget til at fastholde aftalen og udskyde leveringen til Køber, idet begge parter dog skal være berettiget til at annullere købet, når hindringen har varet i mere end 30 dage.


5. Personoplysninger

5.1
 
Nedenstående vilkår gælder for oplysninger i det omfang, oplysningerne er at betragte som personoplysninger i persondatalovens forstand. Personlysninger i persondatalovens forstand er bl.a. oplysninger om fysiske personers navne, adresser mv., herunder tilsvarende oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder samt f.eks. navn og stilling på ansatte i virksomheder eller offentlige myndigheder.

5.2
 
De oplysninger, der afgives til Leverandøren i forbindelse med køb (navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse osv.) samt oplysninger, som i øvrigt måtte blive givet til Leverandøren, behandles fortroligt. Leverandøren indhenter ikke oplysninger om enkeltpersoner fra andre steder. Leverandøren opbevarer alene personoplysninger i det omfang, det er lovligt.

5.3
 
Ifølge persondataloven har privatpersoner mulighed for indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, der vedrører dem. Privatpersoner om hvem Leverandøren behandler personoplysninger kan ligeledes gøre indsigelse mod yderligere behandling af personoplysningerne.



6. Cookies

6.1 
For at lette proceduren for fremtidige køb hos Leverandøren anvender Leverandøren en såkaldt cookie. Det er en lille fil, som lagres på Køberens egen PC. Den indebærer, at Køberen ikke behøver indtaste adresse, næste gang Køberen køber produkter hos Leverandøren. Køber kan naturligvis altid selv slette cookien via Køberens internet browser.



7. Produktinformation

7.1 
Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Leverandøren.



8. Produktændringer

8.1 
Leverandøren forbeholder sig ret til uden varsel at ændre produkterne eller dele heraf, såfremt dette sker uden funktionsmæssig ulempe for Køber.


9. Mangler og reklamation (erhvervsdrivende)

9.1
 
Ved levering skal Køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver, herunder undersøge, hvorvidt det leverede antal stemmer overens med det på følgeseddelen angivne antal.

9.2
 
Hvis Køber vil påberåbe sig en mangel, skal Køber straks efter manglen er eller burde være opdaget, give Leverandøren skriftlig meddelelse derom samt anføre hvori manglen består, ellers fortaber Køber retten til at gøre manglen gældende overfor Leverandøren.

9.3
 Har Køber ikke indenfor 24 måneder efter leveringsdagen / godkendt afleveringsforretning gjort manglen gældende overfor Leverandøren, kan denne ikke senere gøres gældende.

9.4 For så vidt angår mangler ved dele, der af Leverandøren er blevet udskiftet eller repareret indenfor den i afsnit 9.3. fastsatte frist, skal Køber reklamere indenfor 3 måneder efter udskiftning eller reparationen ellers fortaber Køber retten til at gøre manglen gældende. Leverandørens mangelansvar kan derfor aldrig udstrækkes til mere end 15 måneder på det samme produkt..

9.5
 Ved rettidig reklamation kan Leverandøren vælge mellem at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. 


9.6
 Såfremt Køber foretager forandringer eller indgreb i det købte uden Leverandørens skriftlige samtykke, fortabes retten til at kræve afhjælpning. Tilsvarende gælder Købers forkerte anvendelse og manglende vedligeholdelse af det købte.

9.7
 Køber skal for egen regning og risiko returnere det mangelfulde produkt til Leverandøren i original emballage. Leverandøren forbeholder sig retten til kun at modtage den defekte del.

9.8 Leverandøren forbeholder sig ret til at afvise reklamationer, hvis fejlen opstår gentagne gange på grund af Købers forkerte anvendelse af produktet eller på grund af Købers tekniske installationer.

 

10. Serviceforpligtelser

10.1
 Såfremt Leverandøren har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter serviceforpligtelsen alene de i aftalen anførte produkter.



11. Ansvarsbegrænsning

11.1
 Leverandørens erstatningsansvar kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte produkt. 


11.2
 Leverandørens erstatningsansvar omfatter udelukkende direkte tab. Leverandøren hæfter derfor ikke for Købers driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. 

11.3
 Leverandøren er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå fra Leverandørens side.

11.4 Leverandøren er uden ansvar for fejl, som opstår på grund af Købers forkerte anvendelse af produktet eller på grund af Købers tekniske installationer, som fremkalder fejl.



12. Produktansvar

12.1 Leverandørens produktansvar følger af produktansvarslov nr. 307 af 7. juni 1989 og de i retspraksis udviklede regler om produktansvar. 


12.2
 Med forbehold for de i produktansvarslov nr. 307 af 7. juni 1989 ufravigelige lovbestemmelser vedrørende forbrugertingsskade og personskade, er Leverandøren kun ansvarlig, såfremt Køber beviser, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse hos Leverandøren. 

12.3 Ansvarsbegrænsningerne i afsnit 11.1 – 11.2 finder tilsvarende anvendelse på Leverandørens produktansvar for erhvervstingsskade.
 



13. Returret/annullering af ordrer

13.1
 Kunden har ikke returret i forhold til leverede varer. 

13.2
 Kunden har ikke ret til at annullere allerede afgivne ordrer.



14. Tvister

14.1
 Enhver tvist mellem Leverandøren og Køber skal afgøres efter dansk ret med Århus Byret som værneting.